Disclaimer

If you have any concerns regarding the safety of one of our products, please contact us immediately, and we will address the issue promptly. You are welcome to email us at safety@fdbmobler.dk and include the product name, purchase information, a description of the concern, and any supporting images or videos. Your trust is important to us, and we are committed to providing safe and high-quality products.

 

 

 

 

Medlemsvilkår

Gældende fra 22.06.2026 og erstatter alle tidligere udgaver af FDB Medlem medlemsvilkår.

FDB Møbler (CVR: 41018178), Vallensbæk Torvevej 9, 2620 Albertslund står bag medlemsklubben FDB Medlem.

Henvendelser vedrørende FDB Medlem kan rettes til vores kundeservice: Tlf. 43 86 29 30 eller mail webshop@fdbmobler.dk

Hvad er FDB Medlem?

FDB Medlem er en medlemsklub som giver dig adgang til særlige medlemsfordele, FDB Møblers nyhedsbrev og optjening af point ved køb hos FDB Møbler. Point kan optjenes i FDB Møblers butikker og på fdbmobler.dk. Point kan indløses på fdbmobler.dk. Point kan ikke indløses i FDB Møblers butikker.

Betingelser for medlemskab

I forbindelse med din tilmelding til FDB Medlem skal du oprette en medlemsprofil på fdbmobler.dk. Her skal du acceptere betingelserne for medlemskab af FDB Medlem og give samtykke til, at vi må opbygge en medlemsprofil med henblik på at kunne målrette fordele til dig.

For at tilmelde sig FDB Medlem skal man være mindst 16 år, have et dansk mobilnummer og en e-mailadresse.

Medlemsprofil

Du får en personlig adgangskode til at logge ind i FDB Medlem medlemsklubben på fdbmobler.dk. Hver gang du logger ind sendes en ny adgangskode bestående af 6 cifre, som indtastes på fdbmobler.dk. Her kan du bl.a. opdatere din profil og følge med i din pointsaldo.

Din medlemsprofil kan kun tilgås på fdbmobler.dk, og har ikke et tilknyttet medlemskort.

Bonuspoint

Som medlem af FDB Møblers medlemsklub FDB Medlem optjener du point, når du handler i FDB Møblers butikker og på fdbmobler.dk.

For at optjene point i FDB Møblers butikker skal du i forbindelse med dit køb oplyse det mobilnummer, der er tilknyttet dit FDB Medlem medlemskab. Ved køb på fdbmobler.dk skal du logge ind på din profil for at optjene point.

Du får 1 point for hver 100 kr., du køber for. 1 point har en værdi af 0,1 kr. Point beregnes på det betalte beløb (eksl. fragt og allerede brugte point). Du optjener kun point på FDB Møbler produkter købt på fdbmobler.dk eller i FDB Møbler butikker. Du optjener ikke point på fragt og ved køb af gavekort, møbelpleje eller produkter solgt i vores butikker, som ikke er FDB Møbler. Du optjener ikke point på produkter købt på lagersalg eller på DBA.

Dine point bliver registreret på dit medlemskab løbende og omsættes til en rabat, som du kan bruge betaling på dine næste køb på fdbmobler.dk. Ved køb med point bruges alle tilgængelige point på din medlemskonto. Du kan følge din pointsaldo på din medlemskonto, som du tilgår ved at logge ind på din profil på fdbmobler.dk.

Dit medlemskab er personligt, og du kan ikke overdrage point, gaver eller tilbud til andre FDB Medlem profiler.

For at få økonomiske medlemsfordele skal du sørge for, at dit køb registreres som et medlemskøb. Dette sker normalt ved, at du logger ind på din medlemsprofil ved køb på fdbmobler.dk og ved at oplyse dit mobilnummer ved køb i en FDB Møbler butik.

Du har selv ansvaret for at få dit køb registreret som et medlemskøb.

Glemmer du at logge ind eller oplyse dit medlemskab i butik, skal din ordre annulleres og en ny ordre oprettes.

Udmeldelse

Du kan til enhver tid melde dig ud af FDB Medlem. Dette kan gøres på fdbmobler.dk ved at tilgå din profil og benytte udmeldelsesformularen. Du kan ikke melde dig ud i FDB Møblers butikker. Ved udmeldelse mister du retten til bonusgaver, præmier og medlemsfordele, som kræver et medlemskab samt alle dine optjente point efter 3 måneder.

Point kan ikke udbetales kontant ved udmeldelse.

Misbrug af medlemskabet medfører permanent ekskludering af FDB Medlem og dermed også ovenstående forhold for udmeldelse, herunder inddragelse af point, medlemsfordele og bonusgaver.

Eksempler på misbrug kan være:

  • Snyd med point, fx hvis en kunde gentagende gange bytter varer efter tilhørende point er indløst
  • Tyveri eller forsøg herpå, eller uacceptabel opførsel over for FDB Møblers ansatte

Regulering af dine point

Ved returnering af en vare, købt i en FDB Møbler butik eller på fdbmobler.dk, vil dine tilhørende optjente point blive fratrukket. Hvis du meldes ud af FDB Møbler, vil alle dine optjente point blive inddraget. Der henvises til afsnittet 'Udmeldelse' i disse vilkår og betingelser.

Ændring af vilkår

Vi kan ændre vilkårene af følgende grunde:

  • Tilpasning af point eller medlemsfordele, herunder opdatering eller tilføjelse af nye funktioner, udfasning eller indførelse af medlemsfordele
  • Forretningsmæssige grunde, herunder skift i ejerskab, ændring i organisationen
  • Lovgivning, påbud eller praksis fra domstole, administrative myndigheder eller klagenævn

Væsentlige ændringer af vilkårene vil blive meddelt skriftligt med 1 måneds varsel til den e-mailadresse, som du har tilknyttet din medlemsprofil. Dine allerede optjente point vil ikke blive berørt af eventuelle ændringer.

Hvis du ikke vil acceptere de varslede ændringer, kan du altid melde dig ud af FDB Medlem før ændringerne træder i kraft. Hvis du ikke melder dig ud, anses du for at have accepteret ændringerne.

Ikke-væsentlige ændringer, herunder konsekvensrettelser og mindre tilpasninger, samt ændringer til din fordel, kan gennemføres uden forudgående varsel.